Vil du frigive din indre skuespilforfatter?

TeaterGruppen HDK vil i maj måned 2025 lave nogle
teateraftner, hvor vi hver aften opfører tre til fire små, korte teaterstykker
med 2 til 8 skuespillere. Vi har en ide om, at lave 6 til 8 forestillinger, der
hver består af de samme tre til fire korte stykker.
Stykkerne skal være 20 – 25 minutter lange og gerne dække et
aktuelt emne.

Vi synes, at det kunne være spændende, hvis vi fik fat i
nogle helt nye stykker – gerne fra helt nye forfattertalenter. Og meget gerne
lokale.

Så hvis du sidder med en skuespilforfatter i maven, eller
hvis du kender en, der gør, så få fat i tastaturet og send os en mail. Du kan
sende mailen via vores midlertidige hjemmeside teateret.dk og fanebladet
Kontakt os.

Send os en kort synopsis eller hvis dit korte stykke
allerede er færdigt, så send os hele stykket. Så vurderer vi, om det er noget, vi vil give
os i kast med.

Vi skal meget gerne høre fra dig senest 30. september 2025.

PS. Det hele sker på frivillig basis og i samarbejde mellem TeaterGruppen HDK
og forfatteren. Det betyder, at du ikke får honorar for stykket Men de forfattere,
som vi vælger at samarbejde med, får deres navne nævnt på vores opslag om
forestillingen og i et eventuelt program.